Coop vil droppe metaldåser til dine hakkede tomater
I fremtiden skal du lede længere efter konservesdåser, der er lavet i metal, når indkøbsturen går til Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta eller Irma. Foto: Preben Madsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Preben Madsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Som led i Coops emballagestrategi vil koncernen udfase metaldåser, der bruges til konserves.
I fremtiden skal du lede længere efter konservesdåser, der er lavet i metal, når indkøbsturen går til Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta eller Irma.
Supermarkedskoncernen Coop oplyser nemlig, at man vil udskifte dåserne fra koncernens egne varemærker ud med bricks, der primært består af fibre.
Tiltaget er en del af Coops såkaldte emballagestrategi, fortæller ansvarlighedsdirektør Signe D. Frese.
- I strategien sagde vi, at vi ville vende og dreje hver eneste vare med henblik på at se på, hvordan vores varer kan blive genanvendt så meget som muligt, siger hun.
De første varer er allerede i butikkerne nu. Det omfatter hakkede tomater, som ifølge Signe D. Frese er noget af det, som danskerne køber mest af.
Udfasningen gælder koncernens egne mærker som Änglamark og Coop.
Det er planen, at de fleste emballager vil være skiftet ud med de nye udgaver i løbet af de kommende 12 måneder.
Ændringen kommer ikke til at betyde det store for priserne i butikkerne, lyder det.
- Det eneste, der måske kan ske, er, at mængden i emballagen kommer til at være større. Men kiloprisen ændrer sig ikke, siger Signe D. Frese.
Coops strategi har også betydet, at man har fjernet buræg fra hylderne. Det blev effektueret i januar i år. Forleden oplyste Coop så, at buræggene også skal væk fra de forarbejdede varer.
Inden 2020 skal buræg været udfaset af alle Coops egne varemærker, lyder ambitionen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker