Coronavirus: I karantæne efter Sydkorea-rejse
Jens Bagge er i hjemmekarantæne i Rødby efter at være kommet hjem fra Sydkorea. Foto: Jens Bagge
Jens Bagge
Jens Bagge, ansat hos MAN Energy Solutions, er i hjemmekarantæne i Rødby efter rejse til Sydkorea.
Hos MAN Energy Solutions i Holeby tages der ingen chancer i forhold til håndteringen af Corona-virus.
Som nævnt ovenfor, så har virksomheden tre medarbejdere i hjemmekarantæne efter rejser i henholdsvis Kina og Sydkorea. Derudover skal en fjerde medarbejder, der kommer hjem fra Italien også i 14 dages hjemmekarantæne.
Jens Bagge, der er inspektør i MAN Energy Solutions, har været i Sydkorea i perioden fra 6. januar til 27. februar.
- Jeg befandt mig på en fabrik cirka to timers kørsel fra byen Daegu, hvor der opstod et Corona-udbrud. Vi blev derfor henstillet til at bruge masker. På fabrikken viste det sig, at der var en medarbejder, der blev testet positiv for virus. I første omgang måtte ingen forlade fabrikken, før der kom sundhedspersonale. Efterfølgende blev hele den afdeling, som han var en del af lukket ned, fortæller Jens Bagge.
Jens Bagge rejste hjem til Rødby få dage senere og har så været i hjemmekarantæne siden.
- Jeg er ikke blevet testet for Corona-virus, men jeg tjekker min temperatur og puls nogle gange om dagen, og alt er normalt, fortæller han.
Jens Bagge fortæller, at han haft nogle venner til at købe ind for ham.
- Men jeg har ikke fysisk kontakt til nogle, da jeg i forvejen bor alene, fortæller han og beskriver tilværelsen som en smule trist og besværlig.
- Men jeg får tiden til at gå med at arbejde hjemmefra. Jeg har fået nogle opgaver, som jeg løser, og ellers holder jeg mig hjemme på matriklen, fortæller han.
Jens Bagge har aftalt med sin arbejdsgiver, at han vender tilbage på arbejde i Holeby på mandag.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie