CSC-ansatte genoptager arbejdet

Efter 24 dages strejke har medarbejderne hos CSC besluttet at genoptage arbejdet på mandag.

Det oplyser Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til DR Nyheder efter et møde fredag eftermiddag.

Beslutningen om at genoptage arbejdet kommer efter, at de ansatte torsdag led et svigende nederlag i Arbejdsretten, der fastslog, at CSC ikke længere er bundet af overenskomsten med selskabets it-ansatte.

I stedet vil CSC nu tilbyde de ansatte at blive ansat på en HK-overenskomst, hvor vilkårene ikke er lige så gode.

Konflikten har været undervejs i flere år, hvor det ikke er lykkedes CSC og Prosa at blive enige om at forny overenskomsten.

Siden 9. februar har CSC lockoutet 120 medarbejdere. Prosa svarede igen med den strejke, der har kørt siden 1. juni.

Men efter dagens møde er strejken nu slut.

/ritzau/

De strejkende CSC-ansatte har besluttet at stoppe deres strejke og genoptage arbejdet på mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret