Måneders strid kulminerede torsdag, da Arbejdsretten gav it-giganten CSC ret i, at en del af virksomhedens kernemedarbejderes varslede strejke er ulovlig.
Retten slog fast, at de medarbejdere, som står for udvikling og drift af virksomhedens it-systemer til kunderne, ikke har ret til at strejke. Dermed led fagforeningen Prosa nederlag i retten.
Striden mellem CSC og en del af virksomhedens it-medarbejdere står oprindeligt om at få en ny overenskomst på plads. Forhandlingerne strandede, og CSC lockoutede og sendte 120 ansatte hjem den 9. februar.
Hos CSC mener man, at de it-ansatte er for dyre i drift, og at deres overenskomster skal tilpasse markedets niveau.
De ansattes fagforening Prosa er ikke enig og opsagde i februar derfor fredsaftalen med CSC med virkning fra 1. juni.
Fredsaftalen sikrer de vigtige it-systemer fra at blive en del af en arbejdskonflikt mellem PROSA og CSC. Den friholder driften af kundernes it fra at blive ramt af konflikter.
Skat, Politi, SAS, CPR, Codan Tryg og TDC er blandt de store kunder hos CSC.
Prosa har samlet 700 medlemmer ansat hos CSC, hvilket svarer til en tredjedel af de ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet