Den tidligere cykelstjerne Bo Hamburger havde mere held på landevejen end i erhvervslivet. Cykelstjernen er netop gået konkurs med sit malerfirma, Bo Hamburger APS, skriver Erhvervsbladet.
Efter to år med underskud begærer Sø- og Handelsretten nu malerfirmaet konkurs.
- Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med. Det er klart, at man jo også et eller andet sted er noget ærekær. Det er da lidt trist, men desværre har det været hårde tider for mange, siger Bo Hamburger til Erhvervsbladet.
Han stod af cyklen i 2006 efter en karriere med blandt andet et danmarksmesterskab, en Tour de France etapesejr og flere internationale sejre på cv'et.
Bo Hamburger erkender, at hans manglende evner til at drive et firma er en af årsagerne til konkursen.
- Der er også mange andre faktorer, der spiller ind, som jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er også, at jeg ikke magtede at løfte det selv, siger han.
Bo Hamburger har endnu ikke overblik over, hvor mange penge han skylder kreditorerne. Men han mener, at det er omkring halvdelen af underskuddet fra sidste års regnskab. Dengang skyldte malerfirmaet små 600.000 kroner.
Cykelrytteren har ikke nogen aktuelle planer om nye erhvervseventyr. Han er dog stadig involveret i virksomheden Zinzino, som Ekstra Bladet i september sidste år beskrev som et pyramidespil.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker