Det kraftige dyk i annoncemarkedet sidste år ramte dagbladet Børsens resultat på både top og bund, skriver avisen onsdag.
Omsætningen gik tilbage med knap 14 pct. til 404 mio. kr., mens resultatet før renter og skat faldt til 7,2 mio. kr. sammenlignet med 47,8 mio. kr. i 2008, da den økonomiske barometerstand stadig var høj.
- Konjunkturerne taget i betragtning er det et tilfredsstillende resultat.
Tilbagegangen er alene knyttet til det faldende annoncemarked. Vi har fortsat
oplagsfremgang og et meget solidt bladsalg, siger adm. direktør og
ansvarshavende chefredaktør Leif Beck Fallesen.
Børsen slog igen sin oplagsrekord i 2009 med et nettooplag på ca. 72.700, ifølge foreløbige tal.
- Det har altid været vores mål at tjene flere penge på bladsalget, end på
annoncerne. Det lykkedes i 2009, siger Leif Beck Fallesen, der forventer en markant forbedret indtjening i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet