Dan Jørgensen: Andre lande kan rammes af gas-stop fra Rusland
Energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal nu med sine ministerkollega fra andre EU-lande til at se på, hvordan man bedst muligt håndterer, hvis Rusland lukker yderligere for leverancerne af gas (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I EU-regi arbejdes der ifølge energi- og forsyningsministeren på at hjælpe Polen og Bulgarien.
På EU-plan arbejdes der ifølge energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på, hvordan EU-landene bedst kan hjælpe Polen og Bulgarien, der i går mistede adgangen til russisk gas.
Derudover er man i gang med at se på, hvad man fra europæisk side gør, hvis andre lande løber ind i samme gasstop fra Rusland.
- Det er jo ikke sikkert, at det her er enden på det. Der kan opstå lignende situationer i andre lande, al den stund at alle lande har sagt, at de ikke vil acceptere de krav, der er stillet fra russisk side.
- Jeg tror kun, at det er Ungarn, der ikke er helt fast i kødet.
- Derfor er vi i gang med at forberede, hvad vi gør, i det fald der kommer en udvidelse af den politik, som Putin startede i går, siger Dan Jørgensen.
Siden Rusland invaderede Ukraine, har EU og andre vestlige lande indført sanktioner mod Rusland.
I første omgang svarede russerne igen med et krav, om at betalingerne for gas skulle falde i den russiske valuta, rubler, og i en bestemt bank.
Det krav, der i vid udstrækning er blevet afvist fra europæiske køberes side. Eksempelvis har danske Ørsted afvist at ændre betingelserne for betalingen.
Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg har fire europæiske købere af gas betalt i rubler som krævet.
Midt i maj er der frist for næste gruppe af betalinger. Det er uvist, hvad der vil ske her.
I første omgang vil den danske regering i EU-regi bidrage til at hjælpe Bulgarien og Polen med mildne slaget fra den manglende russiske gas.
- Bulgarien er nok mere udsat. Det er den danske regerings holdning, at vi skal hjælpe gå godt, som vi overhovedet kan, siger Dan Jørgensen.
Præcis hvordan det kommer til at ske, skal nu afklares på europæisk niveau.
- Det europæiske gassystem hænger sammen. Det er derfor det er vigtigt, at vi har en koordineret tilgang, siger ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker