Danfosse kan komme til at betale flere milliarder kroner i bøder og erstatninger for i mere end 12 år at have aftalt priser med andre producenter af husholdningskompressorer.
Dagbladet Børsen skriver, at en intern undersøgelse tyder på, at flere medarbejdere har medvirket til at lave ulovlige prisaftaler.
Den danske industrikoncern oplyste i denne uges årsregnskab for første gang, at koncernen ser en risiko for en bøde fra EU-Kommissionen.
- Vi kan ikke afvise det, efter at vi har lavet vores interne undersøgelser, siger finansdirektør Per Have fra Danfoss til Børsen.
I værste fald kan det udmønte sig i en bøde på op til ti procent af hele Danfoss-koncernens omsætning.
Per Have oplyser, at nogle ansatte er blevet fyret:
- Det er under en håndfuld medarbejdere fra mellemgruppen, siger han til Børsen, idet han ikke han udtale sig om, hvorvidt der er danskere iblandt.
Per Have vurderer, at bøden fra EU-Kommissionen skal regnes ud fra den omsætning, der var i Danfoss Household Compressors, som producerer kompressorer til køleskabe. Det er det datterselskab, hvor prisaftalerne muligvis er foregået.
Men hvis kommissionen - som flere eksperter ser en risiko for - går ud fra hele koncernens omsætning, kan beløbet løbe op i to milliarder kroner, skriver Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet