Danfoss sælger KH Nordtherm i Ikast. Selskabet, der laver, sælger og servicerer varmepumper til landbruget og andre erhvervsejendomme, overtages den 1. august af KH Nordtherms direktør, Henrik Bjørn Andersen, samt en gruppe lokale investorer.
De 20 ansatte i Ikast følger med over i det nye selskab, som samtidig distribuerer varmepumper fra Danfoss' svenske datterselskab Thermia. Danfoss sælger fortsat sine varmepumper gennem danske el- og vvs-grossister med hjælp af selskabets servicecenter i Hasselager ved Århus, oplyser Danfoss.
I 2007 købte Danfoss KH Nordtherm og har siden samlet sit danske salg af varmepumper i én organisation. Med salget styrker Danfoss sin førende stilling I Danmark for varmepumper til villaer, beboelsesejendomme og mindre erhvervsbyggeri.
- Danfoss' kernekompetence er produktion og salg af varmepumper af høj kvalitet. Installationsarbejde af varmepumper ser vi ikke som en del af vores fokusområde, siger divisionspræsident Kim Christensen fra Danfoss Heating Solutions (varmeløsninger) i en pressemeddelelse.
Mandag solgte Danfoss produktionen af husholdningskompressorer til køleskabe og frysere til tyske Aurelius. Handlen er dog betinget af, at forskellige konkurrencemyndigheder godkender den.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker