Mens arbejdspladserne i industrien langsomt siver ud af Danmark, kan industrikoncernen Danfoss i første halvår 2010 notere et pænt fremskridt på bundlinjen i regnskabet.
Halvårsresultatet før skat i 2010 blev på cirka 1,1 milliarder kroner mod et minus på 1,6 milliarder i samme periode for et år siden.
Administrerende direktør Niels B. Christiansen konkluderer i en kommentar til halvårsregnskabet, at der har været stærk vækst i omsætning og indtjening.
- Derfor opjusterer vi forventningen til indtjeningen i år med 400 millioner kroner, siger Niels B. Christiansen.
Konkret betyder det, at overskuddet efter ledelsens forventninger bliver på 1,4 til 1,8 milliarder kroner mod hidtil 1,1 til 1,4 milliarder kroner i 2009.
Den positive forventning har baggrund i større efterspørgsel på klima- og energiområdet.
- Danfoss-koncernen kan nu siges at være kommet ud af finanskrisen og dennes udløbere, om end vi fortsat har en række strategiske tiltag foran os, siger Niels B. Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker