Danisco Sugar bliver tysk 2. marts

Danisco A/S har netop udsendt følgende pressemeddelelse via Ritzaus Bureau:

Som tidligere offentliggjort meddelte Nordzucker os tidligere på ugen, at de som følge af frasalget af Anklam ønskede at genforhandle købesummen for Danisco Sugar.

Vi har nu indgået en aftale med Nordzucker, således at virksomheden forventes overdraget d. 2. marts 2009, idet salgsprisen nu er aftalt til 5,45 mia. kr. (tidligere 5,6 mia. kr.).

Danisco modtager derudover betaling for et tilgodehavende på oprindeligt ca. 600 mio. kr. i juli 2008 (jf. vores Fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008) fra salg af EU-kvoter i 2007/08 og tidligere. Per 28. februar 2009 forventes dette beløb afdraget til ca. 375 mio. kr.

Danisco vil anvende ca. 510 mio. kr. (68 mio. euro), tidligere ca. 360 mio. kr. (48 mio. euro), til et lån til Nordzucker, der vil have en årlig rente på 4% og forfalder d. 15. marts 2011.

Som følge af at salget finder sted på nuværende tidspunkt af kalenderåret, hvor arbejdskapitalen i Danisco Sugar er højest, vil den formelle overdragelsessum blive forhøjet. Danisco deltager i finansieringen heraf ved, at en aftalt mængde sukker først forventes overdraget i løbet af 2009. Mængden vil svare til en værdi på rundt regnet 600 mio. kr. og vil medføre en rentekompensation.

Som følge af en samlet finansiering af handlen på ca. 1,1 mia. kr. annullerer vi hermed det tilbagekøbsprogram, som vi senest beskrev i vores kvartalsmeddelelse d. 16. december 2008.

Vi vil udsende en meddelelse til Fondsbørsen med yderligere detaljer, herunder regnskabsmæssige konsekvenser, så snart overdragelsen er endeligt gennemført, oplyser sleskabet.




Danisco Sugar solgt for 5,45 milliarder kroner, oplyser Danisco A/S.

Offentliggjort Sidst opdateret