Amerikanske Duponts forhøjede købstilbud på Danisco udløb fredag klokken 23, men aktionærerne i den danske enzym- og ingrediensproducent må efter al sandsynlighed vente til på mandag, før udfaldet af købstilbuddet offentliggøres.
Det siger en person med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.
- Duponts bankforbindelser vil bruge weekenden til at opgøre resultatet af købstilbuddet, siger den anonyme kilde.
At spændingen først udløses efter weekenden er ikke overraskende.
Da Dupont forhøjede sit købstilbud til 700 kroner per aktie fra tidligere 665 kroner den 29. april, på grund af manglende opbakning fra det ønskede antal aktionærer, skrev selskabet, at resultatet ville blive annonceret den 16. maj.
Duponts købstilbud gennemføres kun, såfremt mindst 80 procent af aktionærerne i Danisco accepterer at sælge deres aktier til kurs 700.
Fredag sluttede aktien i Danisco i kurs 693.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker