Slagterikoncernen Danish Crown vil afskedige 580 medarbejdere på fem afdelinger under svinekødsdivisionen. Hårdest ramt bliver afdelingen i Esbjerg, hvor lukningen af aftenholdet berører 328 medarbejdere, oplyser selskabet.
Danish Crown indledte onsdag forhandlinger om afskedigelse af de mange hundrede medarbejdere. Det sker efter at det ikke lykkedes Danish Crown at få den ønskede 0-løsning ved overenskomstforhandlingerne som led i selskabets overlevelsesplan, DC Future.
Afskedigelserne er første led i en såkaldt plan B for virksomhedens fremtid.
Administrerende direktør Kjeld Johannesen ærgrer sig over udviklingen.
- Men omkostningerne i produktionen må og skal nedbringes, så der igen kan komme fornuftig økonomi i at have svineproduktion i Danmark, siger Kjeld Johannesen.
Han siger, at der både er tale om nedskæring som følge af effektiviseringer, om udflagning og om almindelig kapacitetstilpasning.
Ud over lukningen i Esbjerg vil Danish Crown lukke en brystflæskafdeling i Skærbæk, reducere en udbeningsafdeling i Horsens og lukke et frysehus i Blans.
Desuden vil slagteriet undersøge, hvad der skal ske på længere sigt med afdelingerne i Rødding og Fåborg. Foreløbig står 192 til afskedigelse i Rødding.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde