Danish Crown opvejer britisk pres med frasalg
Danish Crown har tjent flere penge i 2016/17. Året er ikke uden problemer, men frasalg af Plumrose hjælper.
Danish Crown øger sit resultat til to milliarder kroner i 2016/17. Forretningen er presset i Storbritannien og af stigende kødpriser, men er hjulpet af frasalg.
Samlet har Danish Crown omsat for 62 milliarder kroner i regnskabsåret.
- Årets nettoresultat er påvirket af udfordringerne i det britiske selskab Tulip Ltd og stigende råvarepriser for koncernens forædlingsselskaber, men gevinsten fra salget af Plumrose sikrer et rekordresultat på to milliarder kroner, skriver selskabet i sit regnskab.
Danish Crown fortæller, at man har arbejdet for at løse problemerne for Tulip i Storbritannien, og at datterselskabet nu "har sorte tal" på bundlinjen. Altså ikke giver underskud.
Selskabet er ejet af omkring 7600 andelshavere, der for langt hovedpartens vedkommende er de samme landmænd, der leverer dyr til Danish Crowns slagterier.
Derfor får de også del af overskuddet.
- Bestyrelsen indstiller en samlet udbetaling på 1,45 milliarder kroner til ejerne.
- Der udbetales knap 1,2 milliarder kroner i restbetaling. Det svarer til 95 øre per kilo gris, mens so- og kreaturandelshaverne får henholdsvis 80 øre og 130 øre per kilo. Samtidig indsættes i alt 55 millioner kroner på ejernes personlige ansvarlige konti, skriver Danish Crown.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker