Danmark får et nyt kreaturslagteri i Holsted i Sydjylland. Det sikrer 300 danske arbejdspladser.
Holsted ligger i Vejen Kommune, tæt ved motorvejen, og borgmester Egon Fræhr (V) mener, at placeringen af slagteriet er en sejr for hele den sydjyske region.
- Når så stor en virksomhed vælger at placere sig i Danmarks strategiske kryds, vil det smitte af mange steder, siger Egon Fræhr.
Med det planlagte slagteri stopper udviklingen med udflytning af job fra den danske slagterisektor de seneste år delvis.
Danish Crown har nemlig på få år sendt 6000 arbejdspladser til udlandet, og koncernen har i dag et stort kreaturslagteri i Husum i Nordtyskland.
I marts oplyste Danish Crown om planen for det nye kreaturslagteri med 300 arbejdspladser. Baggrunden var, at det var nødvendigt med meget store investeringer i Holstebro og Tønder, hvor kreaturer slagtes i dag.
Her lever anlæggene nemlig ikke op til nutidig standard.
Slagteriprojektet i Holsted blev desuden skabt på baggrund af et ekstraordinært godt resultat i Danish Crowns oksekøddivision i 2010.
Direktør for Danish Crowns oksekøddivision Lorenz Hansen siger, at mange kommuner har bejlet til slagteriet.
- Derfor har vi været grundige i vores overvejelser, siger Lorenz Hansen.
Han siger, at mange faktorer har spillet ind i regnestykket om den bedste beliggenhed. Det drejer som bl.a. om transportmuligheder og miljøomkostninger.
Den endelige beslutning om at bygge kreaturslagteriet træffes først i Danish Crowns bestyrelse i foråret 2012. Men byggestedet er udpeget.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker