Danmark får et nyt kreaturslagteri i Holsted i Sydjylland. Det sikrer 300 danske arbejdspladser.
Dermed stopper udviklingen med udflytning af job fra den danske slagterisektor de seneste år delvis.
Danish Crown har på få år sendt 6000 arbejdspladser til udlandet, og koncernen har i dag et stort kreaturslagteri i Husum i Nordtyskland.
I marts oplyste Danish Crown om planen for et nyt kreaturslagteri med 300 arbejdspladser. Baggrunden var, at det var nødvendigt med meget store investeringer i Holstebro og Tønder, hvor kreaturer slagtes i dag. Her lever anlæggene ikke op til nutidig standard.
Slagteriprojektet i Holsted blev desuden skabt på baggrund af et ekstraordinært godt resultat i Danish Crowns oksekøddivision i 2010.
Direktør for Danish Crowns oksekøddivision Lorenz Hansen siger, at mange kommuner har bejlet til slagteriet.
- Derfor har vi været grundige i vores overvejelser, siger Lorenz Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker