Dankortforbruget sætter nye rekorder

Det er svimlende tal, når snakken falder på brugen af dankortet.

Sidste år brugte vi det lille plastikkort til at købe ind for 289 milliarder kroner. Og kortene blev svunget 872 millioner gange.

Det viser nye tal fra Nets.

Samlet steg omsætningen på dankortet med 5,6 procent sidste år i forhold til året før. Og antallet af transaktioner steg med 5,3 procent.

Og julehandlen var ikke mindst med til at sætte gang i forbruget betalt med et dankort. Omsætningen steg med 5,9 procent i december 2010 i forhold til måneden i 2009 til 29,3 milliarder kroner. Det er 1,6 milliarder mere end året før.

Antallet af transaktioner steg med 3,8 millioner til 82,7 millioner.

/ritzau/

Brugen af dankortet bare vokser og vokser. Sidste år brugte vi kortet mere end nogensinde før.

Offentliggjort Sidst opdateret