Når stormen raser, så er det med at komme i havn. Og udenlandske investorer har valgt at lægge til kaj i Danmark. Her er der nemlig vindstille.
I løbet af de seneste måneder har udenlandske investorer således sendt over 50 milliarder kroner til Danmark for at beskytte pengene mod uro andre steder i verden.
- I løbet af de seneste 2-3 uger har Danmark blandt andet overhalet Tyskland i kampen om at vinde investorernes gunst, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm i en kommentar.
De danske renter fortsætter med at sætte bundrekorder, og det har altså sendt Danmark op i toppen af listen over de sikreste havne.
- Det betyder, at investorerne sender massevis af milliarder til Danmark, siger cheføkonomen.
Jens Nyholm henviser til, at renten på en 10-årig dansk statsobligation i dag handles 0,35 procentpoint under den tilsvarende tyske statsobligation, hvilket er et tydeligt bevis på investorernes tillid til Danmark.
Generelt lukrerer Danmark på den store usikkerhed, der er forbundet med gældskrisen i eurolandene.
Og hvis EU kommer ud af krisen med skindet på næsen, så vil Danmark igen rykke ned på listen over investorernes placeringslande, vurderer Jens Nyholm:
- Der er ingen, der ved, hvordan eksempelvis Tyskland kommer ud af gældskrisen, og den frygt skaber relativt mere tillid til landene uden for euroen - herunder Danmark.
- Men hvis vi pludselig får en effektiv løsning på eurolandenes gældsproblemer, så kan Tyskland hurtigt overhale Danmark igen.
Blandt andre af investorernes favoritlande, når deres massive pengesummer skal beskyttes mod økonomisk uro, er Norge, Schweiz og Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker