Danmark er på fjerdepladsen blandt de 15 gamle EU-lande, når det handler om at integrere indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet.
Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, der har brugt arbejdskraftundersøgelsen (AKU) fra Danmarks Statistik.
Andelen af personer i Danmark fra ikke-EU-lande, der var i arbejde i 2009, var på 60 procent, skriver Berlingske.
Fjerdepladsen kommer ikke bag på eksperterne.
- Hele indvandrerdebatten er relativt skinger i Danmark, men det er ikke det samme, som at indvandrerne ikke er integrerede på arbejdsmarkedet, siger Anette Borchorst, professor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet.
Hun støttes af professor Peter Nedergaard, der er ekspert i EU's beskæftigelsespolitik på Københavns Universitet.
- Det stemmer godt overens med, at vi generelt har mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Der ligger vi normalt i top i EU. Dér ligner indvandrerne danskerne. Til gengæld arbejder vi ikke så mange timer som i de andre EU-lande, siger han.
Erhvervsfrekvensen i Danmark er kun overgået af tre lande: 68 procent i Grækenland, 66 procent i Portugal og 63 procent i Italien. Og tallene for disse lande er ikke nødvendigvis retvisende, mener Peter Nedergaard.
- Grækenland har et stort sort arbejdsmarked, der ikke tæller med i statistikken. De mennesker er ikke integreret i noget som helst, siger professoren.
Helt i bund, når det gælder integration på arbejdsmarkedet, ligger Belgien med knap 39 procent og Frankrig med 46 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde