Danmark har fortsat stort overskud på betalingsbalancen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I juli nåede overskuddet op på 10,6 milliarder kroner. 7,2 milliarder stammer fra overskud på varer, mens tjenester indbragte et plus på 4,9 milliarder kroner.
For de første syv måneder af året er det samlede overskud nu oppe på godt 46 milliarder kroner.
Overskuddet på handelsbalancen blev i juli på otte milliarder kroner. Det skyldes en stigning i eksporten på 5,2 procent, mens importen faldt med 0,6 procent.
Målt over tre måneder er importen dog steget mere end eksporten.
Stigningen i eksporten gælder samtlige hovedgrupper af varer. I juli steg varegruppen råstoffer kraftigt, hvilket skyldes en stor eksport af rå minkskind.
Eksporten til Kina er bemærkelsesværdig med en stigning på 34,4 procent over de seneste tre måneder, fremgår det af opgørelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet