Danmark kommer ind på en flot førsteplads i en undersøgelse af forskellige landes udnyttelse af internet. Bag undersøgelsen står it-giganten Google, der har fået en rapport udarbejdet af Boston Consulting Group.
Undersøgelsen måler landene på tre områder: Selve infrastrukturen og adgangen til den, mængden af penge der bliver brugt på nettet og så det aktive engagement som erhverv, regering og forbrugere viser på nettet.
Infrastrukturen tæller med 50 procent, mens de to andre områder tilsammen tæller med de andre 50 procent. Danmark kommer ind med 140 point i undersøgelsen og kniber sig dermed foran Sydkorea og Japan.
- Det er jo interessant, når en global virksomhed som Google får lavet en undersøgelse, der placerer Danmark på en samlet førsteplads hvad angår it-intensitet. De ved jo om nogen, hvilke kriterier der er drivende for udviklingen på nettet, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) om undersøgelsen.
Hun advarer om ikke at hvile på laurbærrene.
- Vores it-infrastruktur skal fortsat udvikles, og vi skal hele tiden blive bedre til at udnytte de mange muligheder, som nettet giver adgang til, siger ministeren, der netop har lanceret en "digital vækstpakke" for iværksættere og mindre virksomheder.
Fordelt på de tre underområder er Danmark nummer to hvad angår forbrug på nettet, kun overgået af Storbritannien. Det bliver også til en andenplads for den aktive udnyttelse af nettet, her overgået af Norge.
Derimod må vi nøjes med en plads som nummer otte på listen, når det gælder en sammenligning af landenes infrastruktur. Her er vi noget efter de to asiatiske spydspidser, men også bag en række lande i Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde