En fald i BNP på 7,2 procent på et år gør, at Danmark placerer sig som et af de lande i EU, der har den kraftigste negative BNP-vækst i 2009
- Vi er kun overgået af lande som Irland og de baltiske lande, siger Nordeas globale cheføkonom, Helge J. Pedersen.
Han siger, at det skal erindres, at nedturen i Danmark i vid udstrækning også skyldes en boligkrise på samme måde, som også irerne og balterne er ramt.
Helge J. Pedersen mener dog, at det lysner i det sidste halve år af 2009. Den private opsparing er allerede øget markant i årets første kvartal, og opsparingen er fortsat høj i 2. kvartal.
- SP-pengene nåede kun at påvirke 2. kvartals BNP moderat, da udbetalingerne først begyndte i midten af juni. Nu er der udbetalt mere end 20 milliarder kroner til danske husholdninger, som kan gå til forbrug i andet halvår, siger han.
Cheføkonomen siger, at man dog ikke skal gå i panik over dagens tal.
- Vel er de grimme, men dels er de fortid, dels er det først nu, at effekten af de økonomisk politiske tiltag, som er sat i søen for at imødegå krisens omfang, begynder at virke, siger han og tilføjer:
- Bunden må efterhånden være nået.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker