Danmark styrer mod nyt underskud

Det danske statsbudget er på afmagringskur for at leve op til euroreglerne. Der skal spares. Fagbevægelsen går på barrikaderne over beskæringen af dagpengeperioden og børnefamilier klager over en slankere børnecheck.

Men selv om VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti gennemfører genopretningsplanen, der skal sikre balance på statsbudgettet i 2015, skal der mere til.

Danmark styrer nemlig mod nye underskud på statsbudgettet efter 2015. Det fremgår af regeringens eget konvergensprogram til EU.

Regeringen har selv sat tal på i sit konvergensprogram: Efter 2015 vil underskuddet på de offentlige finanser fortsætte med at vokse i 25 år. I 2040 vil underskuddet igen nærme sig grænsen for, hvad euroreglerne tillader. Det betyder, at gælden vil vokse og dermed også milliardudgifterne til renter.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen siger, at udfordringen er stor - uanset hvilken farve regeringen har.

- Forudsætningen for at opfylde det første sparekrav frem mod 2013 er nulvækst i de offentlige udgifter. Det har gennem 30 år vist sig at være en svær opgave for politikerne, siger Mads Lundby Hansen.

Lykkes det ikke med nulvækst i det offentlige forbrug, vil problemerne efter 2015 blive endnu større med endnu større underskud og gæld.

- Det vil være en stor udfordring for regeringen, uanset om det er S og SF eller VK, der har magten. Vi kan af regeringen egne tal se, at underskuddet efter 2015 vil vokse støt og roligt gennem mere end 25 år, siger Mads Lundby Hansen.

Årsagen er, at antallet af ældre vil stige samtidig med, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at tjene pengene til velfærden.

/ritzau/