En af Danmarks allerdyreste villaer er blevet solgt.
Det er palæet på Hambros Allé 32, som har huset tidligere rigmænd som Erik Damgaard og Hans Henrik Palm, der nu skifter beboer.
Det oplyser ejendomsmæglerkæden Home i en pressemeddelelse.
Ejendommen blev i september udbudt til salg for 60 millioner kroner.
Ejendomsmægler Arne Skafdrup, der har solgt boligen, vil dog hverken fortælle, hvem der er køber og hvad den endelig pris blev.
- Bella Vista er måske den mest imposante villa i Hellerup med egen strandgrund og bade-/bådebro. Villaen har gennem de seneste tre år gennemgået en altomfattende og smagfuld renovering til en anslået sum af 30 millioner kroner, lyder beskrivelsen fra salgsmaterialet.
Villaen var Danmarks dyreste nogensinde, da erhvervsmanden Erik Damgaard i 2008 solgte boligen for 75 millioner kroner til eksbokseren Hans Henrik Palm.
Palm blev dog ramt hårdt af finanskrisen og gik i 2010 personligt konkurs.
Selv om salgsprisen er hemmelig, er det dog givet med udbudsprisen på 60 millioner kroner, at konkursboet efter Hans Henrik Palm har måtte æde et kæmpetab for at komme af med "Bella Vista".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker