Danmarks rengøringsimperium går igen frem
ISS oplevede vækst i omsætningen og resultatet i første kvartal. Det viser det netop offentliggjorte regnskab.
Rengøringsgiganten ISS fortsatte sin stabile vækst i første kvartal, hvor den allerede enorme forretning blev endnu større. Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort.
Omsætningen steg med 2,0 procent til 19,5 milliarder kroner i årets tre første måneder, mens nettoresultatet steg til 444 millioner kroner fra 399 millioner kroner i samme periode sidste år.
- Vi har leveret solid vækst, en konstant margin og stærk evne til at skabe gode pengestrømme. Omsætningen fra globale kunder steg med ti procent og vil tilføjede tre nye i kvartalet, skriver administrerende direktør Jeff Gravenhorst i regnskabet.
ISS havde ved udgangen af første kvartal 491.193 ansatte, hvoraf 74 procent var fastansatte.
Derudover fortsatte fremgangen for ISS' såkaldte integrerede services forretning.
Her går ISS efter at få en slags totalentrepriser, hvor selskabet står for sikkerhed, kantine, rengøring og andet. Den slags kontrakter er udsat for mindre konkurrence, og dermed kan ISS tage mere for sine services.
- Vi fortsatte væksten i vores Integrated Facility Services drevet af nye kontrakter og kontraktudvidelser med Heineken i Holland, Bombardier i Nordamerika og Royal Mail i Storbritannien, skriver Jeff Gravenhorst.
Analytikernes forventninger, indsamlet af Ritzau Estimates, var under det, ISS har leveret.
Analytikerne havde ventet en omsætning på 19,3 milliarder kroner og et nettoresultat på 421 millioner kroner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker