Danmarks største altanfirma bliver reddet af nye investorer
Ifølge Altan.dk's seneste regnskab var der 108 medarbejdere ansat. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Altan.dk bliver rekonstrueret med ny kapital, som en række nye investorer står bag.
Danmarks største altanfirma, Altan.dk, overlever. Det skriver Sjællandske.
Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring mod selskabet for to uger siden, og siden er der arbejdet på at rekonstruere firmaet med ny kapital.
Den er fundet takket være en række nye investorer, der blandt andet tæller forretningsmanden Poul Plougmann.
– Vi tror på virksomheden og produktionen, så vi overtager staben, alle ansatte og selve virksomheden og laver en genstart, hvilket faldt på plads i aftes, siger han til mediet.
Den nye ejerkreds fandt også mandag aften den kommende leder af Altan.dk, men navnet vil først blive offentliggjort om et par uger, lyder det.
Men familien Knudsen, som med Peter Knudsen i spidsen stiftede virksomheden og ledte den indtil konkursbehandlingen, bliver ikke del af det nye firma.
Peter Knudsen siger til mediet, at familien er glade og stolte over, at livsværket videreføres "i gode hænder."
Den 29. august oplyste altanvirksomheden til Ekstra Bladet, at selskabet var blevet taget under konkursbehandling på baggrund af en begæring fra Gældsstyrelsen. Det førte til, at et udredningsarbejde blev sat i gang.
Altan.dk oplyste også til Ekstra Bladet, at en ledende medarbejder i forbindelse med udredningen blev politianmeldt, fordi der er fundet uregelmæssigheder i selskabets bogholderi.
Ifølge virksomhedens seneste regnskab var der 108 medarbejdere ansat.
Sjællandske skriver, at den nye ejerkreds garanterer, at alle altanter og andre opgaver fra virksomheden fortsat vil blive leveret som aftalt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker