Danmarks største banker smider penge i udskældt selskab
Ud af landets seks største banker er det kun Jyske Bank, der ikke har investeringer i HeidelbergCement.
Landets fem største banker investerer penge i det omstridte tyske selskab HeidelbergCement, som i de seneste år har været under kraftig kritik fra ngo'er for i strid med international ret at have aktiviteter på den besatte palæstinensiske Vestbred.
Det skriver Information.
Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit og Spar Nord Bank, som investerer i det tyske selskab.
Magnus Skovrind Pedersen, talsmand for det nystartede Demokratisk Erhvervsnetværk, som arbejder for at styrke demokratiske strukturer i for eksempel banker, ryster på hovedet.
- Det er frygtelig problematisk, at privatkapitalistiske firmaer investerer i et selskab, der tilsyneladende handler i strid med de internationale konventioner. Herved bidrager bankerne jo til at underminere et folks krav på deres jord, siger han til Information.
Både Nordea, Danske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord Bank siger til Information, at bankerne ikke har direkte investeringer i HeidelbergCement.
I stedet for investerer bankerne gennem investeringsfonde, og det betyder ifølge bankerne selv, at de ikke aktivt beslutter at investere i HeidelbergCement, men at det er de forskellige investeringsforeninger, der placerer pengene for dem.
Men den forklaring holder ikke, mener lektor Steen Vallentin fra CBS.
- Det er nemmere for de enkelte banker, hvis de ikke skal bekymre sig om at tage enkelte, uansvarlige selskaber ud af deres porteføljer.
- Men når det kommer til stykket, kan det jo nok godt lade sig gøre, hvis man så at sige tager problemerne alvorligt nok, siger Steen Vallentin til Information.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned