Kursstigninger på de europæiske markeder fjernede ikke den bitre smag på de danske aktier, der fortsat dykker.
De europæiske aktier åbner fredagen med optimisme, mens de danske aktiehandlere må leve med, at tristessen fortsætter i den hjemlige andedam. De førende aktier i det såkaldte C20-indeks over de mest handlede aktier åbner 1,9 lavere end ved lukningen torsdag.
Carlsberg ser ud til at fortsætte rutsjeturen fra torsdag på grund af det vigtige russiske marked.
Generelt er stemningen afventende, fordi der senere fredag skal stemmes om den store amerikanske finansielle hjælpepakke i Repræsentanternes Hus. Men det fjerner ikke bekymringerne.
- Bekymringen er, at redningspakken ikke vil forhindre den globale økonomi i at komme længere ned i gear, og derfor har vi set frasalg af aktier, skriver Saxo Bank.
Hos Nordea venter man også på afstemningen med spænding og vurderer, at der er håb for en vedtagelse.
- Men intet er givet på forhånd. Risikoen er, at de skattelettelser, der sikrede de fleste republikanske senatorers tilslutning til den reviderede plan, kan skræmme visse af Demokraterne i Huset, der ikke bryder sig om de negative effekter på de offentlige budgetter, skriver Nordea.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned