Dansk allergibekæmper skifter ud på toppen
Carsten Hellman har stået i spidsen for ALK-Abelló siden 2017. Han vil nu forfølge en bestyrelseskarriere.
Carsten Hellmann, der er administrerende direktør i det danske medicinalselskab ALK-Abelló, forlader sin stilling ved udgangen af året.
Det skriver selskabet i en børsmeddelelse mandag.
Han ønsker at forfølge en bestyrelseskarriere, og derfor har de to parter indgået en gensidig aftale om fratrædelse, lyder det.
ALK-Abelló har hovedkvarter i Hørsholm, er noteret på børsen i København og arbejder med at udvikle midler mod allergier af forskellig art.
- Jeg er stolt af de resultater, vi som team har opnået i ALK under min ledelse, hvor vi har hævet barren og indledt en rejse for at erobre en større andel af det globale allergimarked, siger Carsten Hellmann i meddelelsen.
- ALK står stærkt på både den korte, mellemlange og lange bane
Topchefen har stået i spidsen for selskabet siden begyndelsen af 2017.
45-årige Peter Halling overtager efter Carsten Hellmann.
Halling er lige nu administrerende direktør i det danske medicinalselskab Fertin Pharma. Han har tidligere haft en ledende rolle hos Novozymes.
- ALK er verdensførende inden for allergi-immunterapi og branchens førende innovator, og jeg ser frem til at være en del af den fortsatte vækstrejse for at udbygge ALK’s globale førerposition inden for behandling af allergi, siger han.
Den danske allergibekæmper får imidlertid en hård medfart på børsen efter nyheden. Investorer har kort efter børsåbning sendt selskabets aktie ned med mere end seks procent.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker