Der er igen kommet gang i den danske eksport, der fra marts til februar steg med 9,2 procent. Det viser Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af vareeksporten.
Tallet er korrigeret for sæsonudsving og omfatter hverken energi, skibe eller fly.
- Det har taget længere tid end forventet for væksten i eksporten at vende tilbage, men nu er tegnene der omsider, siger cheføkonom Jacob Warburg, fra Udenrigsministeriets Eksportråd i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at eksporten stort set har ligget fladt på bunden siden juni 2009. Tallene fra marts er "overordentligt positive". De stemmer godt med mere positive økonomiske meldinger fra danske eksportmarkeder. Den svagere krone følger den svækkede euro overfor blandt andet dollar, samt svenske og norske kroner. Det hjælper også danske virksomheder, forklarer han.
- Det er især markeder uden for EU, som har trukket væksten i dansk eksport. Væksten til disse lande har de seneste tre måneder været 6,6 procent, mens væksten til EU-landene kun har været 1,1 procent i forhold til tre måneder tidligere, siger Jacob Warburg.
Det går godt i USA og Kina, og blandt EU-landene går eksporten især frem i Sverige, Italien og Finland.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde