Dansk erhvervsgigant er presset på indtjening
Grundfos tjener ikke nok penge, konkluderer topchef, og sætter gang i ny strategi.
Den danske pumpekoncern Grundfos kom ud af 2014 med et resultat før skat på 881 millioner kroner mod knap 1,5 milliarder kroner i 2013.
Resultatet er ikke tilfredsstillende, lyder det i en pressemeddelelse. Det er blandt andet intensiv konkurrence og lav vækst, der presser indtjeningen i Grundfos.
- Væksten er tilfredsstillende, givet at en række centrale markeder var præget af lav vækst. Vi har fastholdt og sandsynligvis udbygget vores globale markedsposition, selv om konkurrencen er yderligere intensiveret i specielt Asien.
- Men koncernens vækst og indtjening i danske kroner er skuffende, siger koncernchef Mads Nipper i meddelelsen.
Det er Mads Nippers første årsregnskab for Grundfos. Han blev hentet til koncernen i august 2014 netop for at vende flere års tilbagegang i virksomhedens indtjening.
Det skal nu ske med en ny strategi, som skal sikre "klare og fælles ambitioner, mindske organisationens kompleksitet, prioritere forretningsområder og markeder, samt udstikke de væsentligste strategiske initiativer, der skal styrke konkurrencekraften frem mod år 2020".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned