BK Medical i Herlev, der producerer ultralydsudstyr til sygehuse og klinikker, mistænkes for at have bestukket sine distributører til at skaffe sig ordrer.
Det fremgår af en regnskabsmeddelelse, som BK Medicals amerikanske ejer, Analogic Corp, har udsendt.
Det skriver dr.dk.
Ifølge meddelelsen er Analogic Corp i forbindelse med en regnskabsgennemgang blevet opmærksom på mulige uregelmæssigheder i det danske datterselskab, der vedrører mulig bestikkelse af distributører.
Analogic Corp oplyser videre, at et antal ansatte i BK Medical er afskediget, ligesom selskabet som konsekvens af sagen har afbrudt samarbejdet med flere udenlandske distributører.
Samtidig har selskabet anmeldt sagen til både de danske og amerikanske myndigheder.
BK Medicals administrerende direktør, Jesper Lomborg Manigoff, bekræfter, at sagen eksisterer, men ønsker ikke at kommentere den overfor DR Nyheder og henviser i stedet til Analogic Corp.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra det amerikanske selskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde