Dansk flyselskab fyrer 39 - vil forberede sig på krise
Siden i sommer har selskabet Danish Air Transport fyret flere hundrede medarbejdere.
Flyselskabet Danish Air Transport har mandag gennemført en fyringsrunde i Danmark, som betyder, at 39 medarbejdere er blevet fyret i Danmark.
Det skriver JydskeVestkysten og TV Syd.
Administrerende direktør Jesper Rungholm siger til TV Syd, at selskabet vil være på forkant med at komme igennem krisetider.
- Det vil være fantastisk, hvis vi tager fejl. Hvis vi har ret, kan vi overleve, men det ville være rigtig svært, hvis vi ventede til problemerne kom, siger han.
Fyringsrunden kommer oven i, at selskabet siden i sommer har afskediget flere hundrede ansatte i Litauen.
Direktøren begrunder fyringsrunden med, at der er dårlige udsigter for luftfarten i 2023.
Han henviser til stigende brændstofpriser og CO2-afgifter.
Ifølge Danish Air Transports hjemmeside har selskabet haft omkring 600 ansatte på nuværende tidspunkt fra 20 forskellige lande.
Danish Air Transport blev grundlagt i 1989 og har hovedkvarter i Vamdrup.
Det er ikke første gang, at selskabet har været presset.
Flyselskabet var også under pres, da coronapandemien var på sit højeste.
Flere medier beskrev også, at selskabets kabineansatte gik ned i tid i 2019 for at undgå en fyreseddel. Det var blandt andet Fagbladet Luftfart.
Også i december 2018 var der en fyringsrunde blandt piloterne og kabineansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned