Dansk Industri frygter for dansk samhandel med USA
Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, frygter, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Trump gennemfører sine planer om restriktioner for handel. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Donald Trump er modstander af en række af de frihandelsaftaler, som USA har. Det kan ramme Danmark hårdt.
Dansk Industri frygter for en ny amerikansk kurs efter præsidentvalget, som er blevet afgjort onsdag morgen dansk tid. Danske arbejdspladser vil kunne gå tabt, forudser underdirektør Peter Thagesen.
- Trump lægger op til en anden kurs end den frihandelskurs, som USA ellers har stået for siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Og det er skidt for Danmark, da vi er afhængige af at kunne afsætte vores varer frit til omverden.
Igennem sin valgkamp har Donald Trump truet med at trække USA ud af verdenshandelsorganisationen WTO. Derudover har han blandt andet talt for øget told på varer fra Kina.
- Hvis det bliver til virkelighed, og det tror og håber jeg ikke, at det gør, så vil det få alvorlige konsekvenser for ikke bare Danmark, men for hele verdensøkonomien, siger Peter Thagesen.
- Jeg tror, at det får meget stor betydning for politikken, hvilke rådgivere han vælger. Jeg tror, at det bliver en langt mere pragmatisk og midtersøgende Trump, vi får at se, end ham vi så under valgkampen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde