Dansk Industri og Dansk Byggeri arbejder på fusion
Formand for Dansk Byggeri Claus Bering mener, at en fusion med Dansk Industri vil give organisationens medlemmer bedre priser og et stærkere talerør end i dag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Byggeri har udkast til fusion klar.
De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri planlægger en fusion. Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse.
Dansk Industri har 11.000 danske virksomheder som medlemmer fordelt på en lang række brancher.
Dansk Byggeri repræsenterer omtrent 6000 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.
Formand i Dansk Byggeri Claus Bering mener, at fusionen vil give en mere slagkraftig organisation og et stærkere talerør end i dag.
- For Dansk Byggeri betyder det, at vi kan sikre den samme service og rådgivning, som vores medlemmer får i dag, til en billigere pris, men også mere end det.
- DI har i forvejen en del af bygge- og anlægsbranchens aktører såsom arkitekter, rådgivere og flere store virksomheder i byggeindustrien. Nu har vi muligheden for at gøre det samarbejde endnu tættere, siger han pressemeddelelsen.
Samme toner lyder fra Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye.
- Dansk Byggeri repræsenterer en stor og vigtig del af erhvervslivet. Vi vil få samlet 17.000 virksomheder i landets helt centrale erhvervsorganisation, og vi vil kunne få tilført nogle stærke kompetencer, som skaber større værdi for alle vores medlemmer, siger Lars-Peter Søbye i pressemeddelelsen.
Fusionen er ikke på plads endnu. Der er et udkast til en aftale på plads, som både medlemmerne i Dansk Industri og Dansk Byggeri skal tage stilling til.
Fusionen ventes at kunne falde på plads i juni.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde