Dansk landbrug skal droppe at satse på billig hamburgerryg og mælk og discountkyllinger i metermål og i stedet blive førende på fremtidens nye fødevarer.
Sådan lyder opfordringen til de kriseramte danske landmænd fra en række eksperter i en analyse fra Ugebrevet Mandag Morgen.
- Køerne i et land som Brasilien producere lige så meget mælk som vores. Deres svin kan producere lige så mange smågrise som vores, og der kan komme lige så meget korn ud af hver hektar. Derfor skal vi ændre landbrugs- og fødevareproduktionen i Danmark i fremtiden, siger Søren Madsen, der er en af hovedkræfterne bag Agro Food Park i Skejby, et videnscenter inden for landbrug og fødevarer, til ugebrevet.
Eksperter mener, at landbruget skal satse på produktudvikling i stedet for at kæmpe en håbløs kamp på øget teknologi og automatisering. Ifølge eksperterne er dansk landbrugs fremtid ikke at løbe om kap med de store landbrugslande i en global konkurrence, men at spotte de nye markeder og udvikle fremtidens produkter.
Det kan være alt plantemedicin eller mejeriprodukter, som hjælper syge eller stopper underernæringen blandt de ældre på plejehjemmene
- Det med teknologi og automatisering, det kan de andre også i dag. Vi skal til at tænke fra bord til jord, siger professor ved Københavns Universitet Olesen, der også er formand for Det Strategiske Forskningsråd, og fortsætter:
- Hvis du er dygtig nok til at aflæse markedet inden for fremtidens produkter, sundhed, energi og fødevareknaphed, så er det dét, råvarerne skal indrettes efter. I stedet for i dag at tage hensyn til, at landmanden skal kunne leve af det.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub