De danske landmænd har længe været under pres, og nu er en faretruende udvikling ved at sparke benene væk under et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Det seneste årti er der nemlig sket en alvorlig forringelse af landbrugets indtjenings- og konkurrenceevne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Det fremgår af omfattende analyser, som Fødevareøkonomisk Institut, FOI, har foretaget. Analyserne viser, at den økonomiske produktivitet i dansk landbrug har udviklet sig negativt det seneste årti. I gennemsnit er landmændenes indtjeningsevne og dermed konkurrenceevne blevet forringet med 1,2 procent om året. I samme periode har landmændene i store nabolande som Tyskland, England og Sverige haft en positiv udvikling i den økonomiske produktivitet. Det fortæller Henrik Zobbe, direktør for FOI.
- Når vi sammenligner dansk landbrug med landbrug i det øvrige EU, kan vi se, at kapitalomkostningerne (blandt andet renteudgifter) er markant højere i Danmark, hvor der har været en massiv opbygning af gæld, siger han.
Der er især to årsager til, at de danske landmænd er i problemer og har svært ved at konkurrere, viser analyserne:
- De danske landmænd betaler de suverænt højeste timelønninger i EU, og de er i særklasse de mest gældsatte i EU.
I de 27 EU-lande udgør landmændenes gæld i gennemsnit 15 pct. af aktivernes værdi. I dansk landbrug er gældsprocenten i gennemsnit 54. Henrik Zobbe advarer om, at landmændene dermed har bragt sig i en særdeles sårbar position:
- Når renten på et tidspunkt stiger, kan følgerne for landbruget blive ganske alvorlige, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde