Dansk mobilspilfirma solgt for milliardbeløb
Sybo Games, der har haft stor succes med mobilspillet Subway Surfers, er blevet solgt i en kæmpehandel.
Det danske spilfirma Sybo Games, der sammen med et andet dansk firma, Kiloo, står bag mobilspillet Subway Surfers, er blevet solgt for et ukendt beløb til selskabet Miniclip.
Det fortæller Finans, der citerer webmediet venturebeat.com.
Salgsprisen er ukendt, men ifølge Finans er der tale om et milliardbeløb.
Sybos administrerende direktør, Mathias Gredal Nørvig, kalder det over for Venturebeat "den største handel inden for mobil gaming i år".
Subway Surfers, der blev lanceret for 10 år siden, er et af de mest downloadede spil til mobiltelefoner nogensinde.
Det anslås, at det er hentet mere end tre milliarder gange i sin levetid.
Spillet går ud på at styre en figur sikkert igennem en række forhindringer, blandt andet modkørende tog.
Spillet er gratis, men man kan købe sig til opgraderinger og tilbehør til sin spilfigur.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned