Danske modevirksomheder har fået mod på at sælge deres tøj på nettet. Efter flere års tøven er de største spillere på markedet alle hoppet med på vognen, og flere kommer løbende til.
- Efterhånden er både store og små brands i Danmark indstillet på at sælge online. Det var de ikke for et år siden, siger Rina Hansen, konsulent hos Retail Institute Scandinavia og ph.d. i e-handel.
Ifølge Rina Hansen har danske virksomheder været tilbageholdende med at lancere netbutikker.
For eksempel har svenske H&M solgt varer på nettet siden 1998, mens de største danske spillere, Bestseller og IC Companys, først har åbnet for netsalg i løbet af de seneste år.
Også Bruuns Bazar kom med på vognen sidste år og har netop lanceret mærket Baum und Pferdgarten på nettet.
- De danske virksomheder er kommet med på vognen, og dem, der ikke er det endnu, vil formentlig blive tvunget til at overveje det, siger eksportchef Michael Hillmose fra brancheorganisationen Dansk Mode og Textil.
Virksomhederne har frygtet, at netsalget ville gå ud over salget i de fysiske butikker. Men erfaringen viser det modsatte, siger Rina Hansen.
For netbutikkerne bliver ofte brugt til at "vindueskigge", hvorefter forbrugerne går hen i den fysiske butik for at prøve tøjet og købe det.
- Det supplerer hinanden godt. Når man reklamerer for sit tøj på nettet, får man også flere kunder i butikken, siger også Michael Hillmose.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned