Dansk økonomi skal stimuleres

Regeringens økonomiske politik har bidraget til at gøre krisen endnu kraftigere i Danmark end i mange andre lande.

Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Når Danmark er så hårdt ramt, som vismændenes rapport bekræfter, er der behov for en ekstraordinær finanspolitisk lempelse, der kan være med til at sætte gang i dansk økonomi. Derfor er vi enige med vismændene i, at man med finansloven for 2010 bør øge de offentlige investeringer med 10 milliarder kroner. På den måde vil man kunne skabe nye arbejdspladser og samtidig komme i gang med en tiltrængt renovering af skoler, veje og offentlige bygninger, siger AE's formand, professor Per Kongshøj Madsen.

/ritzau/

Finansloven skal bruges til at sætte gang i dansk økonomi, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Offentliggjort Sidst opdateret