Tredje kvartal betød en svag stigning i det danske bruttonationalprodukt (BNP) på 0,6 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen blev drevet af højere forbrug i både det private og det offentlige, mens investeringerne faldt.
Ifølge cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian betyder den positive vækst i tredje kvartal, at vi formelt set er ude af den økonomiske recession.
- Dermed ligger dansk økonomi på linje med den økonomiske udvikling i hovedparten af de lande, vi normalt sammenligner os med. Væksten i eurolandene var således 0,4 procent i tredje kvartal - mens væksten i Sverige eksempelvis var 0,2 procent, siger han i en kommentar.
Danskernes indkøbstrang var med til at pynte på tallene. Det private forbrug steg med 0,5 procent i tredje kvartal, mens forbruget i det offentlige steg med en procent.
Eksporten af varer og tjenester steg med 0,9 procent, mens importen voksede med 0,6 procent.
Den positive vækst kommer efter en periode med negative tal på bundlinjen for Danmarks nationalprodukt, men det ser stadig mørkt ud. Den samlede nedgang i årets første tre kvartaler var 5,4 i forhold til samme periode sidste år.
- Tallene er en artig, positiv overraskelse efter, at de fleste nøgletal faktisk har peget lidt nedad i efteråret. Men vi kan altså konstatere, at blandt andet fremgang i det offentlige forbrug og en ret pæn stigning i privatforbruget af tjenester er med til at sikre, at recessionen dermed kan aflyses for Danmarks vedkommende. Det samme er jo sket for mange andre lande, siger Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned