På kun fire dage har de danske pelsdyravlere solgt fire millioner minkskind til en værdi af 1,4 milliarder kroner.
Dermed sætter pelsauktionen på Kopenhagen Fur i Glostrup ny omsætningsrekord.
Efter at have været i et kritisk søgelys på grund af påstande om dyremishandling glæder pelsdyrbranchen sig over den afsluttede auktion.
- Det er dejligt, at vi som et velfærdsbærende erhverv kan levere et resultatet af denne kaliber midt i en alvorlig krisetid, siger administrerende direktør Torben Nielsen i pressemeddelelse.
Over 500 internationale kunder deltog på auktionen. Omkring halvdelen var fra Kina, hvor økonomien buldrer derudaf, uagtet at resten af verden kæmper med økonomisk tilbagegang.
Godt hjulpet af en meget kold vinter har detailsalget af pels på det kinesiske marked overgået enhver forventning, og i de seneste par måneder har de kinesiske fabrikanter manglet skind.
Efterspørgslen fik allerede i december minkprisen til at stige med 36 procent, og på den netop overståede februarauktion fik prisen yderligere en stigning på 13 procent.
Den gennemsnitlige pris på danske såvel som udenlandske minkskind endte på 324 kroner, og det er et meget højt niveau, oplyser Kopenhagen Fur.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet