Den amerikanske anklagemyndighed skruer nu op for blusset under ægteparret John og Marian Morgan. De to anklages for at have brugt deres danske anpartsselskab Morgan European Holdings i Stenløse og den danske advokat Eli Heckscher ApS samt en konto i Danske Bank til i bedste pyramidestil at franarre investorer mere end 60 millioner kroner. Det skriver dagbladet Børsen.
Kendes ægteparret skyldige i samtlige 18 anklagerpunkter, risikerer de at blive idømt mere end 200 års fængsel.
Ifølge den amerikansk-baserede pengejæger Bill Branscum, fra Oracle International, der lever af at spore udbytter fra international svindel i eksempelvis pyramidelignende strukturer, bliver der lige nu slået hårdt ned på denne slags forbrydelser.
- Politiets efterforskere gør et rigtigt godt job. Anklagerne kræver seriøse strafudmålinger, og dommerne slår hårdt ned på denne type folk i retssagerne, siger Bill Branscum til avisen Herald Tribune, der udkommer i den del af Florida, hvor ejerne af det danske selskab, John og Marian Morgan, bor og nu er stillet for retten.
Eksemplerne på lange fængselsdomme til pyramidesvindlere er mange. Mest kendt er vel nok den størst sag af dem alle mod Bernard Madoff, der afsoner en straf på 150 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker