Dansk rejseselskab er gået konkurs
Det konkursramte flyselskab Flightcentre solgte primært flybilletter til forretningsrejsende men også i mindre omfang pakkerejser. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Det konkursramte rejseselskab Flightcentre drev også FCM Travel Solutions og Idrættens Rejsebureau.
Rejseselskabet Flightcentre A/S er torsdag blevet erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.
Det oplyser Rejsegarantifonden i en pressemeddelelse.
Selskabet solgte primært flybilletter til forretningsrejsende men også i mindre omfang pakkerejser.
Flightcentre, som har base i Brøndby, drev desuden FCM Travel Solutions A/S og Idrættens Rejsebureau A/S.
De kunder, der måtte være strandet på grund af konkursen, får indkvartering og hjemtransport af Rejsegarantifonden.
Og de kunder, der har købt pakkerejser med eksempelvis fly og hotel, som endnu ikke er afrejst, kan søge om at få pengene retur fra Rejsegarantifonden.
Fonden sender i løbet af en uges tid en vejledning til de pågældende kunder.
Hvis der er kunder, som kun har købt flybilletter, vil de også få dækket tabet. men der er dog en selvrisiko på 1000 kroner, som vil blive trukket fra beløbet.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker