Chefen for SAS i Danmark Flemming Jensen overtager chefstilling for samtlige piloter og kabineansatte i Stockholm.
Det skriver nyhedsbrevet Take Off, der også fortæller, at stribevis af ledende stillinger i regionerne nedlægges eller rykker til hovedkvarteret.
- Vi er flere, der bliver en del af en centraliseret ledelse i Stockholm. Og jeg er en af dem, siger direktør Flemming Jensen, SAS Danmark til takeoff.dk.
Der skulle angiveligt også ske en sammensmeltning af de tekniske afdelinger samt i salg og marketingafdelingen. Begge områder skal også styres fra Stockholm.
I forbindelse med dagens SAS-regnskab, som gav et dundrende underskud på 2,2 milliarder kroner, kom det frem, at der vil blive nedlagt yderligere 700 stillinger.
Ifølge hjemmesiden skal 600 af fyresedlerne deles ud i administrationen i hovedkvarteret og i de tre lande, Danmark, Sverige og Norge.
Hele Skandinaviens luftfartsselskab vil dermed fremover blive meget mere topstyret fra Stockholm i en enstrenget ledelse med færre chefer og færre medarbejdere.
SAS ledere fra hele Skandinavien er kaldt til møde i Stockholm i eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker