Dansk Supermarked opruster i kampen om netkunderne
Direktør i Wupti.com, Peter Gram Møller, til venstre, koncernchefen i 3C Retail, Niels Thorborg, i midten, og administrerende direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, til højre, onsdag formiddag ved pressemødet hos Wupti.com i Odense. Foto: Mads Hansen/POLFOTO
Mads Hansen/POLFOTO
Wupti.com er blevet overtaget af Dansk Supermarked. Købet skal dog godkendes af konkurrencemyndighederne.
Stadig flere danskere køber ind over internettet i stedet for i en fysisk butik, og nu forsøger Dansk Supermarked at følge med kunderne.
Således har detailkoncernen købt en af de mest kendte online-virksomheder i Danmark, wupti.com, oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.
- Vi har i Dansk Supermarked en klar ambition om at blive førende indenfor e-commerce, og med opkøbet af wupti.com foretager vi et gearskifte online.
- Med de synergier, der er mellem wupti.com og vores eksisterende onlinebutikker, herunder Bilka.dk, har vi potentialet til at udvikle begge dele markant de kommende år, siger den administrerende direktør i Dansk Supermarked, Per Bank.
Han tilføjer, at købet også sker i erkendelse af, at mange danskere køber varer over nettet uden for landets grænser.
- Købet af wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker, siger Per Bank.
Ifølge koncernchefen i 3C Retail, Niels Thorborg, er salget til Dansk Supermarked gået hurtigt.
- Vi har haft et kort og intenst forhandlingsforløb, og jeg er overbevist om, at de muligheder, som Dansk Supermarked og wupti.com har sammen, vil betyde, at wupti.com bliver styrket i de kommende år, siger han.
Formanden for IT-Branchen, Cecilia Bonefeld-Dahl, vurderer, at handlen kan gavne dansk nethandel generelt.
- Det er fantastisk, at se de store retailers går forrest og investere i IT og integration af online og onsite forbrugerkøb. Udviklingen kommer til at gå hurtig, og politisk bør regeringen have fuld fokus på den digitale udvikling, hvis vi skal holde forbrugernes penge i Danmark, siger hun.
Købet er ikke kommet endeligt i hus, da den er betinget af en godkendelse fra konkurrencemyndighederne.
Af konkurrencemæssige hensyn ønsker parterne ikke at oplyse købesummen, lyder det i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde