Ferien i Danmark er fortsat skattet både af danskere og udlændinge. Og VisitDenmark forventer, at antallet af overnatninger vil stige med 2,9 procent i år i forhold til sidste år.
Det er især udlændinge, der trækker væksten. VisitDenmark regner med, at de udenlandske overnatninger ender med at stige med 3,9 procent i forhold til 2010, mens de danske ventes at stige med to procent.
Men selvom der er vækst at spore i dansk turisme, er der stadig et stykke vej igen, inden Danmark som turistland er tilbage på samme niveau som inden den finansielle krise.
- Markedsføring alene kan ikke rette op på de faldende vækstrater. Turismeproduktet skal udvikles, og kvaliteten skal leve op til turisternes forventninger, siger Jan Olsen, der er direktør i VisitDenmark.
I 2007 var der 22,4 millioner udenlandske overnatninger. I år forventes tallet at nå op på lidt over 21,1 millioner, og VisitDenmark forventer 21,7 millioner i 2012.
I Europa ventes de udenlandske overnatninger at stige med 4,5 procent i år. Og de udenlandske overnatninger 2011 forventes at være på niveauet fra før finanskrisen i år. Det betyder, at Danmark mister markedsandele.
- Dansk turisme taber fortsat terræn i forhold til de europæiske vækstrater, og det rammer også arbejdspladser, omsætning og eksportindtægter, siger Jan Olsen.
Målt i antal overnatninger svarer den forventede vækst til en stigning på 786.000 udenlandske og 437.000 danske overnatninger i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned