Danske aktier åbner med beskedent fald

Trods nervøsitet på de internationale aktiemarkeder og markante fald på Asiens børser starter de tyve største danske aktier den nye uge med et behersket fald.

De danske aktier i C20-indekset havde efter fem minutters handel på fondsbørsen i København mandag morgen tabt beskedne 0,5 procent til indeks 373.

Omend faldet altså er beskedent fra morgenstunden, fortsætter aktierne altså nedturen, som kulminerede fredag med den tiende dag i træk med negative tal ved lukketid.

De danske aktier åbner i kølvandet på de asiatiske børser, som indledte ugen natten til mandag dansk tid med dalende kurser raden rundt.

Det sker oven på den historiske nedgradering af USA's kreditværdighed og bekymringer for gældskrisen i Italien og Spanien.

/ritzau/

De danske aktier starter ugen med et beskedent fald på en halv procent.

Offentliggjort Sidst opdateret