De danske aktier er fortsat i frit fald. C20-indekset over de mest handlede aktier lukker således ugen med minus 3,7 procent.
Dermed tangerer de danske aktier en særdeles kedelig rekord. Det er nemlig tiende dag i træk, at indekset ender med røde tal. Man skal helt tilbage til 1992 for at opleve noget lignende.
Tidligere fredag trængte en solstråle ellers gennem de mørke skyer over aktieland, da de nye amerikanske beskæftigelsestal afslørede, at 117.000 flere mennesker kom i arbejde i USA i juli måned.
Jobtallet fik kortvarigt det danske C20-indeks til at stige med 1,3 procent, men kunne altså ikke afværge, at det atter måtte lukke i minus.
Få selskaber lyste dog op ved fredagens lukning.
Smykkefirmaet Pandora, der tirsdag ellers oplevede et fald på over 70 procent på Københavns Fondsbørs efter en choknedjustering og fyring af firmaets topchef, endte i plus på 7,6 procent.
Også Vestas og Mærsk kunne glæde sig over at lukke ugen i plus. Vindmøllegiganten endte på 2,8 procent skarp forfulgt af det store containerrederi, der kunne gå på weekend i plus 1,6 procent.
De helt store tabere ved fredagens lukning blev Novo Nordisk og TDC. De sluttede dagen i henholdsvis minus 7,4 procent og minus 6,3 procent.
Allerede inden fredagens skæbnesvangre resultat var længden og faldet i aktierne faktisk så dybt, at det alligevel ville skrive sig ind i børshistorien. De ni foregående dårlige dage har nemlig udløst et samlet fald på 11,1 procent, og kigger man på længden er det kun sket to gange siden 1992.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker