Storbankerne fortsætter nedturen efter mandagens børsgyser. Også forsikringsselskaberne får klø. A.P. Møller ser ud til at sejle noget af det tabte ind igen.
Glæden varede kort. De danske aktier lagde i morges ud med pæne stigninger efter mandagens gyser med historisk fald på over 11 procent på Københavns Fondsbørs, men allerede efter godt en times handel var det toneangivende C20-indeks igen i minus.
Igen var det Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der tabte pusten, mens A.P. Møller-Mærsk, der i går fik barberet omkring en tiendedel af aktiens værdi, holdt fremgangen i formiddag og stod til en fremgang på godt tre procent. Samme tendens gjorde sig gældende for rederiet Norden og vindmølleproducenten Vesta, der ligeledes blev hårdt ramt i går.
Forsikringsselskaberne TrygVesta og Topdanmark stod også til tilbagegang.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie